Rettet: 28. marts 2006
I dag:
Du er her: Home > Ophavsret


Slægtsforskning, ophavsret og Internet


Indledning


Da jeg startede med slægtsforskning engang tilbage i 1980'erne, synes jeg det var svært og uoverskueligt at finde informationer på arkiverne. Min slægtsforskning gik derfor i stå. I 1998 opdagede jeg så, at slægtsforskning var et varmt emne på Internettet. Der var masser af databaser, man kunne benytte, og der var mange slægtsforskere, der havde lagt deres forskning ud på Internettet. Siden 1998 er mængde af informationer bare steget og steget. I dag taler vi om skanning og afskrifter af kirkebøger, opslagsværker og bøger. Til gengæld ser jeg også i dag diskussioner bl.a. i DIS-forum om, hvad man må og ikke må, og om hvem, der har ophavsret til hvad.

Dette er ikke et forsøg på, at gennemgå ophavsretten fra a-z, men kun et forsøg på at kaste et blik på ophavsretten med slægtsforskerøjne og i lyset af Internettets muligheder og faldgruber.

Ophavsret


Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en ballance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler, at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt, at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt.

Der skal være

* en ophavsmand
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Ophavsmanden


Ophavsretten starter hos en ophavsmand. Det er den person, der har gjort den intellektuelle og krative indsats. Ophavsretten kan således ikke starte hos en virksomhed eller forening, den starter altid hos den eller de enkeltpersoner, der har gjort indsatsen. Ophavsretten kan dog overdrages til virksomheden eller foreningen.

Netop fordi ophavsretten starter hos en fysisk person, som har gjort en intellektuel indsats betyder det også, at der ikke er ophavsret til sådanne ting, hvor der ikke er gjort en interlektuel indsats, men kun en mekanisk eller simpel digital bearbejdning. Ved fotokopiering af en bog, får den person, der kopiere, således ikke nogen ophavsret. Den originale ophavsret til bogen er heller ikke ophørt. På samme måde gælder det den simple skanning af mikrokort eller andre arkivalier. Bare fordi man skanner et mikrokort, er der ikke derved opstået en ophavsret.

Derimod kan der være en selvstændig intellektuel indsats forbundet med den måde de skannede mikrokort præsenteres på, f.eks. på Internettet. Måden at præsentere materialet på kan være omfattet af ophavsretten, hvis der er tale om et kunstnerisk eller litterært værk, og hvis værket har værkshøjde.

Litterært eller kunstnerisk værk


Der er ingen tvivl om, at mange af de ting vi arbejder med inden for slægtsforskning er litterære værker. Det gælder hjemmesider, slægtsbøger, vejledninger til slægtsforskning, artikler som denne og mange andre ting.

Et litterært værk er dog ikke kun, bøger, artikler eller hjemmesider, der er offentliggjort. Det er også private breve, dagbogsoptegnelser, erindringer m.v. Når mormor i sin dagbog har beskrevet, hvordan hendes bryllup med morfar foregik, og hvor lykkelig hun var, så er hendes beskrivelse et litterært værk.

Fotografier kan også være et beskyttede værk.

Værkshøjde


Begrebet værkshøjde er svært at have med at gøre. Værkshøjde kan man ikke måle. Værkshøjde handler om den bearbejdning, der er gjort for at opnå et bestemt resultat. På et tidspunkt er sådan en bearbejdning for tilstrækkelig original og selvstændig til, at ophavsmanden har gjort en tilstrækkelig intellektuel indsats til at få ophavsretten.

Der skal ikke meget til før værkshøjde er opnået. En afsnit i en tekst, et vers i en sang eller min egen beskrivelse af bedstemors og bedstefar bryllupsfest vil som udgangspunkt have værkshøjde. Det er derfor en god idé at antage, at langt det meste, man finder på Internettet, i et eller andet omfang har værkshøjde.

En ren afskrift af kirkebøger, skifteprotokoller mv. er dog ikke udtryk for en intellektuel indsats, og sådanne afskrifter har nok ikke i sig selv værkshøjde. De er ikke bearbejdet nok. Opsætningen af dem og den måde de præsenteres på, kan derimod opfylde kravene til værkshøjde, men ikke selve afskriften.

Jeg har altså ophavsret til det, som jeg lægger på min hjemmeside. Jeg har selv lavet hjemmesiden - ophavsmanden - jeg har skrevet en masse om min familie og slægt - litterært værk - og jeg har bearbejdet mine oplysninger - min hjemmeside har værkshøjde.

Når jeg har ophavsretten til min hjemmeside, hvad er det så lige jeg har ophavsret til, og hvad kan jeg forhindre andre i at gøre.

Et eksempel - min hjemmeside


Min hjemmeside indeholder det, som mange andre hjemmesider for slægtsforskere indeholder, nemlig først og fremmest en slægtstavle eller slægtsbog.

Det som jeg i hvert fald ikke har ophavsret til er de faktuelle oplysninger om min slægt, som er fundet i kirkebøger folketællinger mv. - dem har jeg ingen ophavsret til heller ikke selvom det kostede mig blod, sved og tårer at tyde præstens gotiske kragetæer.

Måske har jeg så ophavsret til den måde, jeg præsentere fakta på hjemmesiden. Jeg har valgt at lave min hjemmeside ligesom 90 % af andre slægtsforskere ved hjælp af mit slægtsforskningsprogram, som automatisk kan danne de hjemmesider, som jeg skal bruge. Min slægtstavle er derfor dannet som det, der kaldes et edb-støttet værk.

Det er faktisk ikke mig, der har defineret, hvordan min hjemmeside kommer til at se ud. Det er langt hen af vejen min programleverandør, der har stillet visse muligheder til rådighed for mig. I sådan et tilfælde er det faktisk min programleverandør, der har en i hvert fald delvis ophavsret til den måde, min hjemmeside er stillet op på. De har, da jeg købte programmet, overladt brugsretten til denne opstilling til mig. Men enhver anden, som har købt det samme edb-program som mig, har altså lov til at vælge den samme opbygning af hjemmesider.

Kombineres disse to ting med hinanden betyder det, at Hanne, der forsker i den samme slægt som mig og bruger det samme slægtsforskningsprogram, stort set kan have hjemmesider, der er identiske med mine, uden at hun krænker min ophavsret.

Det hun ikke kan tillade sig er at kopiere de små historier om enkelt personer, der gemmer sig rundt omkring på min hjemmeside typisk i notefelterne.

Hun har ret til frit at kopiere, de faktuelle oplysninger fra min hjemme side. Heller ikke afskrifter af kirkebogsoptegnelser kan jeg forhindre hende i at kopiere. Hun har endda lov til at citere fra de beskyttede dele af min hjemmeside, når blot hun husker at gøre det loyalt, korrekt og med oplysning om kilden.

Beskyttelsen


Når jeg har ophavsret til min hjemmeside, har jeg ret til at forhindre andre i, at fremstille eksemplarer af det, der er beskyttet - fremstilling af eksemplarer er f.eks. fotokopiering, skanning eller digital transmission af materialet til en anden computer, så der efterfølgende ligger en udgave både begge computere

Jeg kan også forhindre andre i at gøre mit beskyttede materiale tilgængeligt for almenheden - offentliggørelse er f.eks. udgivelse af en bog, fremvisning på Internettet eller via andre medier, der spredes til almenheden. Spredning til almenheden er også, når jeg linker til en side, hvor der ligger "ulovligt" materiale.

Jeg kan dog ikke forhindre andre i at fremstille enkelte eksemplarer, når det sker til privat ikke-erhvervsmæssig brug. Visse værker er ikke omfattet af denne regel, men i hvert fald litterære værker, må der tages enkelte kopier af, hvis kopien er til privat brug.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne ret til privat eksemplarfremstilling ikke er en ret til at sprede værket til offentligheden.

Det betyder, at jeg kan tage en kopi af en beskyttet hjemmeside, og lægge kopien i min database på min egen computer, jeg må derimod ikke lægge kopien på min hjemmeside, sende den til en anden slægtsforsker, som jeg ved er interesseret, eller printe den ud, når jeg laver en slægtsbog, der skal distribueres til familie og venner. Når jeg lægger materialet i min private database og kun der, betyder det, at jeg har dannet en digital kopi. Hvis jeg lægger materialet på min hjemmeside, sender det til en anden eller printer det ud og distribuerer det i papirudgave, har jeg ikke blot fremstillet et eksemplar, men også spredt eksemplaret.

Eksemplarfremstilling eller kopiering til privatbrug er tilladt, spredning af eksemplarer er ikke.

Jeg har ret til at citere fra et værk, der er offentliggjort. Jeg skal bare huske at gøre det loyalt, korrekt og med oplysning om kilden. Jeg må ikke citere et helt værk kun dele af det.

Når materiale ikke er beskyttet efter ophavsretten, behøver jeg faktisk ikke at oplyse om min kilde. Når jeg finder en faktuel oplysning på en hjemmeside, eller en afskrift af en kirkebog, kan jeg kopiere, bruge og offentliggøre de dele, som jeg har behov for, uden at oplyse om kilden. De pågældende faktuelle oplysninger er ikke beskyttet efter ophavsretten. Der kan være andre årsager til, at det er etisk og mest korrekt at oplyse om kilden. Forskningsmæssigt får min slægtsforskning en større værdi, når jeg har styr på mine kilder. Kildehåndtering og kildekritik er i den sammenhæng god forskningsteknik men ikke nødvendig af hensyn til ophavsretten.

Citat er ikke det samme som resuméer eller referater. Hvis jeg laver et selvstændigt resumé eller referat af et større værk er dette tilladt. Faktisk vil jeg for det meste opnå en selvstændig ophavsret til resuméet eller referatet. Jeg har jo netop lavet det som en selvstændig indsats.

Hvor længe gælder ophavsretten


Der er fastsat forskellige bestemmelser om, hvor længe der er ophavsret til et værk. Da langt de fleste af de typer af aktiviteter, som vi slægtsforskere bruger tid på, skal vurderes efter bestemmelserne om litterære værker, er den periode for beskyttelse, som vi skal have os for øje, 70 år efter ophavsmandens død. Det er rigtig lang tid.

Charles Darwin udgav i 1859 sit værk "Arternes oprindelse". Darwin døde i 1882 og med de nugældende regler ville det betyde, at hans ophavsret først ophørte i 1952.

Mormors kærestebrev til morfar blev skrevet i 1925, men da mormor døde i 1989, vil hendes ophavsret til brevets indhold være beskyttet frem til 2052.

Hvem har ansvaret


Den, der laver en hjemmeside eller på anden måde distribuere oplysninger, tekst og materiale, har selv ansvaret for, at det pågældende materiale ikke krænker en andens ophavsret.

Hvis jeg linker til en side, der indeholder "ulovligt" materiale kan jeg blive medskyldig i den krænkelse, der er sket.

Hvis jeg på min hjemmeside tillader andre selv, at lave en link til deres hjemmeside, som f.eks. DIS's sider med link til medlemmernes hjemmeside, bliver jeg dog ikke straks medskyldig i en krænkelse. Men hvis jeg bliver gjort opmærksom på, at en af de sider, der linkes til, indeholder ulovligt materiale, skal jeg med det samme fjerne link'en fra min hjemmeside. Hvis jeg ikke fjerner sådan en link risikere jeg at blive medskyldig i krænkelsen.

Et helt særligt ansvar ligger hos den person eller organisation, der udgiver en avis eller tidsskrift. Bladet "Slægt og Data" falder indenfor reglerne om et strengt redaktionelt ansvar. Disse særlige regler medfører, at bladets ansvarshavende redaktør som udgangspunkt er ansvarlig for det, der trykkes i bladet, herunder med et ansvar for, at materialet i bladet ikke krænker andres ophavsret.

Hvad kan der ske


Hvis du får en henvendelse fra en person, der mener at du har krænket hans ophavsret, må du overveje, hvad du vil gøre.

Du skal vide, at straffen for at krænke en andens ophavsret typisk er erstatning og eventuel en bøde. I ganske særlige helt grove tilfælde kan der blive tale om fængselsstraffe.

Det er kun en domstol, der kan afgøre en sag om krænkelse af en ophavsret.

Langt de fleste mennesker krænker ikke en andens ophavsret bevidst, men tænker måske ikke nærmere over reglerne, og kommer derfor til at krænke ophavsretten uden at tænke over det.

Jeg kan da også sige, at jeg mere end en gang er kommet til at krænke en ophavsret, og først bagefter er jeg kommet til at tænke på, at det vist ikke var helt i orden det, jeg gjorde. Jeg har f.eks. sendt skannede side af en bog til en anden person over e-post. Det er faktisk ikke tilladt, men for sent at gøre noget ved, da siderne var sendt.

Hvis man føler, at noget har krænket den ophavsret, man har, er det ofte en god idé at kontakte vedkommende. Måske er personen slet ikke klar over, at det han har gjort ikke var lovligt. Men husk lige, at ofte må en person gøre rigtig mange ting i forhold til privat brug af oplysninger og kopiering af faktuelle oplysninger. Ikke alt hvad, man har offentliggjort på sin hjemmeside er beskyttet efter ophavsretsloven.

Bud på leveregler


* Du er som hovedregel selv ansvarlig for det materiale, der er på din hjemmeside. Det gælder også, hvis materialet er leveret af andre.

* Antag altid, at en beskrivende tekst, som du finder på Internettet, er beskyttet, og læg ikke uden tilladelse kopier af materiale, som andre har lavet, på din hjemmeside.

* Brug gerne de faktuelle oplysninger du finder rundt omkring på Internettet, men skriv din egen udgave af det, du finder.

* Læg gerne skannede udgaver og egne afskrifter af offentlige arkivalier på din hjemmeside - kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller. Undlad at lægge nyere private arkivalier på din hjemmeside. Disse kan være beskyttet af ophavsretten - dagbogsoptegnelser, breve, erindringer.

* Når du citerer fra en andens beskyttede værk, så gør det korrekt og med kildeangivelse. Brug hellere kildeangivelse en gang for meget end en gang for lidt, så viser du samtidig, at du bruger dine kilder bevidst og kildekritisk.

* Ved hjemmesider, hvor brugerne selv kan uploade materiale såsom debatter, bør ejeren af hjemmesiden fjerne materialet, hvis han bliver gjort opmærksom på, at det er ulovligt.

* En ejer af en hjemmeside er ikke ansvarlig for indholdet på andre hjemmesider, som der linkes til, men linket bør fjernes, hvis han bliver opmærksom på, at indholdet eller dele af indholdet på andre hjemmesider er ulovligt.

* Fortæl de besøgende på din hjemmeside, hvilke betingelser du forventer, de opfylder, hvis de henter materiale fra din hjemmeside. Gør det eventuelt let at lave en kildehenvisning, ved selv at lægge den på hjemmesiden, så den bare kan kopieres.

* Hvis du synes, at der er nogen, der har "stjålet" dit materiale, så start med en stille og rolig henvendelse til vedkommende.

* Hvis du ønsker 100 procent sikkerhed for, at andre ikke kopiere og bruger de oplysninger, som du har fundet, så lad være med at fortælle andre om dem og lægge dem ikke på Internettet.

Læs mere


Dette billede af ophavsret for slægtsforskere er kun et overblik og kan ikke blive mere. Der er skrevet tykke bøger og mange sider om ophavsret, og det er ikke altid lige let at gennemskue. hvilke regler, der gælder i en konkret situation. Hvis du har lyst til at læse mere om ophavsret, så har Statsbiblioteket på deres hjemmeside en kort vejledning, der handler om de vigtigste bestemmelser i ophavsretten. Vejledningen kan ses på Statsbibliotekets hjemmeside.


Mette Broberg -- December 2005 -- Publiceret i Slægt og Data, nr. 4 - 2005



homeHeader: Til startsiden