Den lange udgave – historien

Mit navn er Anne Mette Broberg, men de fleste nøjes med Mette – det sparer trods alt på blækket. Jeg er årgang 1962 og kom til verden som enebarn i Aalborg. Som enebarn har jeg altid haft en naturlig nysgerrighed på “de kære afdøde” – de svarer i det mindste aldrig igen, når man roder i deres sager.

Min livsrejse gennem Danmark har været lidt af en odyssé: Jeg er født i det nordjyske, opvokset blevet voksen på Sjælland – i Tåstrup og i Ølstykke, men har nu endelig fundet hjem til den jyske muld i landsbyen Vammen i Midtjylland.

Karrieren og den store “slægts-pause”
I mange år brugte jeg mine hjerneceller som jurist hos Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor jeg hjalp virksomheder med at beskytte deres varemærker. Men i 2023 sagde jeg farvel og tak til paragrafferne for at blive fuldtids-direktør i eget hus og have.

Hvad angår min egen slægtsforskning, må jeg indrømme, at den har ligget i en form for “administrativ dvale” siden 2010. Arbejde, flytterod og andre af livets uundgåelige småforstyrrelser kom i vejen. Men fortvivl ikke – interessen for historien fejler intet!

Velkommen til Vammen – Hvor naboerne kender din slægt (før du selv gør)
Efter at have boet i Ølstykke og arbejdet i hovedstadsområdet, har jeg byttet ”storbyen” ud med den midtjyske idyl i Vammen. Her er stemningen en anden, og luften er betydeligt friskere. Det er et sted, hvor den omsorgsfulde nysgerrighed for andres trivsel hersker. Man lærer hurtigt, at en god nabo er guld værd både, når man skal have et godt råd, og når man bare vil have nogen at dele en oplevelse med.

Min tid går nu med:

• Kampen mod ukrudtet: Som tidligere jurist forsøger jeg at føre sag mod skvalderkålen i haven, men jeg må erkende, at naturen sjældent retter sig efter loven.
• Foreningslivet: Hvis der findes en forening i Vammen, er der en god chance for, at jeg enten har deltaget i en generalforsamling eller to eller har givet en hånd med i arbejdet. Det er her, det virkelige fællesskab lever.

Tjelearkivet – Detektivarbejde for viderekomne
Men mit hjerte banker især for Tjelearkivet. Her får min indre Sherlock Holmes lov til at folde sig ud. Selvom min egen slægtsforskning har holdt en “pause” siden 2010 (man kan jo ikke både redde verden, passe haven og finde sine egne tipoldeforældre på én gang), så får jeg i den grad afløb for min historiske nysgerrighed her.

På arkivet sidder vi med nøglen til den lokale historie. Det er fascinerende at dykke ned i gamle gulnede dokumenter og finde ud af, hvem der boede på gårdene, før traktoren blev opfundet. Jeg elsker at hjælpe med at stykke de lokale skæbner sammen – det er som et kæmpe puslespil, hvor brikkerne nogle gange har været væk i 100 år.